Stregkoder på købmandsvarer afslører straks, hvilken vare der er tale om, hvor den kommer fra og hvad den koster. Hos dyr kan DNA-sekvensen fra et enkelt gen identificere dyret.

Letheden hvormed købmandsvarer og dyr kan identificeres har fået plantefolk til at drømme om et lille håndholdt DNAsekvens-analyseapparat, som kan tages med ud i naturen, marken eller i drivhuset. Man kører apparatet hen over planternes blade og får et hurtigt svar på, hvilken plante, der er tale om.

For at denne drøm kan gå i opfyldelse, er der en række tekniske problemer, som skal løses og forskerne er i fuld gang. Det væsentligste problem hos planter er, at man ikke kan finde et enkelt gen, som identificerer alle planter. To DNA-stregkode-gener, matK og rbcL er udpeget som planters stregkodegener, men der arbejdes videre med en række kombinationer af tre til flere gener, for de planter, hvor matK og rbcL ikke er nok. Du skal bruge Kløver som et eksempel og teste om de to stregkodegener er nok til at identificere alle kløver-arter med.

Der er arbejdet rigtig meget med DNA-stregkoder på vilde planter, men ikke ret meget indenfor afgrøder og kulturplanter. Du skal teoretisk analysere potentialet af DNA-stregkoder indenfor afgrøder og prydplanter.

* Kan man bruge stregkoder til noget fornuftigt i landbruget eller gartneriet?

* Hvilke potentielle muligheder kunne der være?

Tænk på afgrøde vs. ukrudt, bestemmelse af afgrøder, variation indenfor en afgrøde, GMO vs. ikke-GMO, udvælgelse på tidligt stadie, inspektion, tjek osv.

Diskuter forslagene og find selv på meget mere. Eller drej projektet i en anden retning og diskutér problemstillingen i forhold til naturbevarelse, genetisk diversitet eller identifikation af plantearter.

Du skal arbejde i laboratoriet, bruge litteraturen, bruge den viden du har fra kurser og besøge/ringe til nogle eksperter.

Dine videnskabelige problemer er:

•    Kan de to DNA-stregkoder bruges til at bestemme alle kløver-arter med?

•    Kan Kløver bruges som modelplanter for andre afgrøder og kulturplanter eller for biodiversitet, artsbestemmelse og miljø?

•    Hvad kan DNA-stregkoder bruges til indenfor landbrug, planteproduktion, planteforædling eller gartneri i dag og i fremtiden?
 

Eller alternativt,

• Hvad kan DNA-stregkoder bruges til inden for den biologiske diversitet og indenfor miljømæssige problemstillinger?
  

Litteratur
Chase, MW., R.S. Cowan, P. M. Hollingsworth, C. vanden Berg, S. Madrinan, G. Petersen, O. Seberg, T. Jørgensen, K. M. Cameron, M. Carine, N. Pedersen, T. A. J. Hedderson, F. Conrad, G. A. Salazar, J. E. Richardson, M. L. Hollingsworth T. G. Barrachlough, L. Kelly & M. Wilkinson.  2007.  A proposal for a standardized protocol to barcode all land plants.  Taxon 56: 295-299
Damgaard, J., G. Petersen & O. Seberg.  2004.  Aktuel Naturvidenskab 6: 22-25.  Livet skal sættes på stregkode.  http://viden.jp.dk/binaries/an/7968.pdf
Pennisi, E.  2007.  Wanted: a barcode for plants.  Sciensemag 318: 190-191.  www.sciencemag.org
Petersen, G. & O. Seberg.  2006.  Fra Linnés lup til stregkoderne.  Kaskelot 164: 12-15.

Radio- og TV-udsendelser, hjemmesider og pdf online
www.dr.dk/P1/Videnskabensverden/Udsendelser/2007/10/12155240.htm
www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/Viden+Om+med+Ann+Marker/Programmerne/2007/1030112918.htm
Barcode of life initiative: http://www.bolinfonet.org/conferences/assets/files/BOLI_Brochure_Final.pdf
Barcoding life: ten reasons: http://www.barcoding.si.edu/PDF/TenReasonsBarcoding.pdf
Consortium for the Barcode of Life: http://www.barcoding.si.edu/
DNA barcoding: A new tool for identifying biological specimens and managine species diversity: http://www.barcoding.si.edu/PDF/CBOL-ABS%20Brochure%20-%20FINAL.pdf

Kontakt:

Lektor Conny Bruun Asmussen Lange

Institut for Jordbrug og Økologi/Faggruppe Botanik
Rolighedsvej 21
1958 Frederiksberg C

3533 2803